Det er nemt at trække vejret, du gør det hele tiden. Det var det første du gjorde, da du blev født, og det sidste du gør når du tager herfra. Børn trækker vejret naturligt og helt ned i maven. Hver udånding får kroppen til at slappe lidt mere af. Børn er som regel mere afspændte end voksne.

I løbet af den tid du lever, vil du sandsynligvis have oplevet, at vejrtrækningen har flyttet sig op i brystkassen, og maven er bare noget du trækker ind og holder på plads. Når vejrtrækningen ikke får spændt maven og kroppen af, kan du ikke mærke de små nuancer og skift der hele tiden er i kropslige fornemmelser. Min påstand er at du derfor ikke kan mærke de små signaler, der lægger op til kommende skader, før signalerne er blevet så kraftige, at det er for sent.

Kom og lær at trække vejret naturligt og på en måde, der kan gøre, at du mærker hvad der sker i og omkring dig. Lad vejrtrækningen blive det, der får dig til at være bedre tilstede i det du gør.

Mindfulnesskursus starter d. 26. januar kl. 17.00 – 19.30 og otte tirsdage frem. Info og tilmelding via hjemmesiden www.christianwinding.dk

Kropsterapi og Mindfulness København