Jeg møder en del mennesker, der er godt trætte af, at al træning handler om løb, tunge vægte og sved. Billeder og tekst i det offentlige rum viser løbere med lidende ansigter, og triatlon er det nye sort. Teksten “Du får det så godt bagefter” er sat fast i alles hjerner, og “Just do it”, “Been there, done that” kender de fleste af os. Men skal vi først have det godt bagefter.. ?
Det er trættende for alle de mennesker som hverken kan eller vil løbe!
Men alt er jo træning.. “Wax on – wax off” klinger velkendt hos de fleste, og hvis du bor højt oppe, kender du også effekten af trapper. En daglig cykeltur kan få smilet frem hos de fleste .. om ikke andet så kan man snakke om hvor våd man blev på vej til arbejde.
Træning er når en muskel bliver bevæget – altså når muskelfibrene bliver trukket sammen og sluppet igen. Du skal bare gøre det mange gange nok, så kan du mærke det. De fysiske sideeffekter er utallige: bedre humør, stofskifte, blodomløb og nedsat risiko for diabetes er bare en brøkdel af alt det gode.
Men nu kommer det vigtigste i min verden: Bliver du stresset ved tanken om at skulle træne? Bliver du stresset af tanken om, at du ikke træner? Så lad være!
Jeg får nok på hatten for denne her påstand: Jeg tror at fremtiden vil vise, at stressen er en større dræber end manglende motion! Den ødelægger din livskvalitet.
Stress ødelægger vores tarmflora, og vi bliver modtagelige for sygdomme – også de autoimmune. Når du får ødelagt tarmfloraen bliver du overvægtig, får hjerte/kar sygdomme osv. osv. ..
Derfor: Sæt dig et godt sted, observer din vejrtrækning, accepter alting som det er – lige nu, og oplev verden vha. sanserne. Det er den bedste vej til et godt liv.
Kropsterapi og Mindfulness i København
18 dage til Mindfulnesskursus. Start tirsdag d. 26. januar kl. 17.00 – 19.30 og otte tirsdage frem. Info og tilmelding via hjemmesiden
www.christianwinding.dk