Nu har jeg haft flere personer i klinikken med knyster ved storetåen. De er kommet sådan lidt i en stime, så jeg må hellere skrive lidt om det.

Knysten kommer, hvis 1. mellemfodsknogle (den der starter lidt nedenfor anklen og går ud til det første led i tåen – der hvor knysten starter) er for kort og/eller ligger højere end de andre mellemfodsknogler. Den kan komme til at ligge højere, hvis man går i dårligt fodtøj, der skubber tåen til siden, og med tiden presser mellemfodsknoglen op.

Hvis storetåen bliver bøjet hen mod den næste tå, vil foden bevæge sig henover 1. storetåled og rulle videre over ydersiden af storetåen (i stedet for undersiden af tåen), hvilket presser den længere hen mod den næste tå. En dårlig spiral. Storetåen skal være med til at aflaste, og det kan den ikke, når den er klemt hen mod den næste tå.

Storetåen, som reflekterer til nakken, kan så gøre nakkespændinger værre, hvis den sidder skævt. Den skal på plads.

Det kan ordnes, men det kræver en indsats og det tager tid. Spidse sko med høje hæle er forbudt. Øv!

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk