Under min uddannelse til Body-sds terapeut, fastede vi. Det var ikke sjovt. Tre uger med havresuppe og grøntsagsjuice satte sine spor. Til sidst var jeg grå i huden, slatten og energiforladt. Teorien om at vi afgiftede var på sit højeste og vi var alle overbeviste om, at sådan var det – detox var kommet for at blive.
I dag er hælder jeg mere til den filosofi at “Det du spiser jævnligt, er det du har i kroppen/vævet. Det du ikke spiser, er det du skiller dig af med”.
Under fasten var det bemærkelsesværdigt, at vi på et tidspunkt kunne massere igennem muskulaturen. På samme måde som at man på en baby kan trykke – blidt – helt ind igennem lårmusklen og røre ved lårbensknoglen. Hvem af os voksne kan det på eget lår?
Min konklusion på fasten var at muskulaturen blev blød som smør.
I min dagligdag på klinikken mærker jeg ofte samme forskel (dog i mindre grad) hos klienter, der hhv. er vegetarer og kødspisere. Der er markant forskel i vævet, og dermed også i kroppens spændinger. Kødspiserne er stivere. Om det er kødet eller mængden af protein, der gør forskellen, må foreløbig stå hen i det uvisse.
Kropsterapi og Mindfulness København
www.christianwinding.dk