Jeg elsker at strække ud. Det er som om, at kroppen gerne vil have det. Musklerne vågner sammen med mig. Min smukke kone laver yoga hver dag, og jeg gør det nogen gange. Jeg strækker for at få kroppen til at spænde af, og for – i sammen med vejrtrækningen – at mærke livet,  for det kan vi kun med sanserne.  Jeg tømmer hovedet, når jeg strækker. (læs mere)

Jeg kender flere, der siger at hvis de er for længe i et stræk, så bliver det ubehageligt, og de når hen til en kvalmetilstand. Så går de ud af strækket og strækker noget andet. De fleste af dem strækker for ikke at blive ømme efter løbeturen .. , jeg blander mig ikke, men det virker ikke mod ømhed.

Den gang jeg gik på Body-sds skolen, strakte vi nogen gange musklerne i lang tid. Nogen gange blev vi i et stræk i op til 10-15 min., og der nåede vi ud over ubehaget ved at strække. Vi nåede igennem kvalmestadiet, og vi begyndte at hulke, smågræde o.lign. Musklerne gav sig, og der blev løsnet op for gamle traumer og oplevelser, som vi havde glemt alt om, men som musklerne stadig “huskede”. 

Jeg strækker begejstret vævet på de mennesker der kommer hos mig. Når de ligger afslappet på briksen, kan jeg strække deres væv i mere end en retning. Det har en utrolig effekt på tankevrimmel, skader, spændinger, stress og smidighed i kroppen.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk