Historien om Psoas (den dybe hoftebøjer) er en saga, som kan matche Saxo og Danmarkskrøniken. Musklen som populært sagt forbinder over- og underkrop er indvolveret i et hav af funktioner og dermed også et hav af skader.

En løber svinger benet frem og tilbage ca. 180 gange i minuttet, og dermed ca. 5000 gange på en times løbetur. Det er lidt af en belastning af Psoas, som er den muskel, der gør en stor del af arbejdet. Hvis der ovenikøbet er stigning på ruten og du skal løfte knæet mere, så kommer Psoas på overarbejde. 

I det sidste Psoas-indlæg jeg skrev fortalte jeg om dens sammenhæng med Diafragma og dermed om Psoas’ indflydelse på vejrtrækningen. Mange løbere oplever at få hikke enten under, eller efter et løb. Stræk Psoas og hikken vil sandsynligvis forsvinde. 

Prøv dette: Lig fladt på gulvet. Træk dit ene knæ op mod brystet med hænderne. Hvis dit andet ben (lår/knæ) løfter sig fra gulvet, så er Psoas for stram. 

Når det angår muskler, så husk: Længde før styrke!

Se lidt om Psoas her: https://www.youtube.com/watch?v=VcrzfTSCZEs

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk