Tænd og sluk for din stress

Stress skaber spændinger, for stress udløser stresshormoner som får musklerne til at trække sig sammen. Det samme sker med blodkarene, og smallere passage i blodkarrene forhøjer blodtrykket. Det er alt sammen det sympatiske nervesystem der klargør kroppen til kamp eller flugt.

Det parasympatiske nervesystem lukker ned for produktionen af stresshormoner og skaber ro i kroppen igen.

min klinik for kropsterapi kan du få helt lette øvelser, råd og vejledning til, hvordan du “tænder” for det det parasympatiske nervesystem.

Derudover er der en række “kamp/flugt-muskler” som er de første der spænder op når du er stresset. Disse muskelgrupper kan jeg blødgøre og udspænde – en kærneopgave for en kropsterapeut!

Kropsterapeut Christian Winding – klinik i Københavns centrum. Udd. v. Body-sds, og hos osteopat John Gibbons, Oxford University Sport

Diabetes og skizofreni… Wow!

Jeg mødte en forsker, der arbejder med tarmbakterier. Tarmbakterierne er vigtige for et godt liv, og nogen forskere mener endda at de er altafgørende. De mener at de en dag kan kurere alle (læs: alle!) sygdomme via tarmen.

Den forsker jeg mødte, fortalte en interessant ting: Næsten alle med skizofreni har diabetes!  Det betyder selvfølgelig ikke at alle med diabetes har skizofreni. På Rigshospitalet har de set en sammenhæng mellem Cøliaki og diabetes 1, og dermed kan de måske koble diabetes 1 med tarmen. Det er også almindelig kendt at infantile autister ofte har hård mave, og her ser man altså også en mulig sammenhæng med tarmens flora.

Du kan selv gøre meget godt for din tarm. Jeg anbefalder klart Ole Borbye Pedersens grønne grød hver morgen. Et kæmpe shot af god brændstof til tarmens bakterier. Her er opskriften:

http://livsstil.tv2.dk/mad/opskrift/professorens-groenne-energigroed

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Der er noget om snakken..

I min klinik møder jeg en del, der er holdt op med at spise sukker. Nogen gange ser jeg ret store ændringer i spændingen af muskulaturen, andre gange ikke. For nylig så jeg en sukker-stopper, der simpelthen havde ændret holdning, hud og bevægelser. 

Bevægelserne var pludselig blevet hurtige og der var et nærvær i blikket, som jeg ikke havde set før. Ømhederne i kroppen var væk og i det hele taget var det et nyt menneske, der lå på min briks.

Jeg har ikke tidligere set så store ændringer hos en, der har strøget sukkeret. Jeg må bøje mig for resultatet, og jeg overvejer nu selv at stoppe.., men først efter jul!

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Det tror jeg ikke på !!

Mange ved godt at stress fremmer astma, psoreasis, irriteret tarm, Crohns, Collitis osv. Alligevel er der ikke mange, der tænker: “Gad vide om det gælder andre syndromer, sygdomme o.lign?”

De mennesker der lever længst i Danmark, er ofte mennesker, der har nydt deres frikadeller og tarteletter …, i fred. Til gengæld har de ikke haft Facebook, Instagram o.lign., og de har måske ikke været til rådighed for omverdenen døgnet rundt.

Et italiensk studie af rotter, der er genetisk udstyret med glutenallergi, viser at de har det fint med at spise gluten. Men: Hvis forskerne stresser rotterne, så går glutenallergien igang, og i sidste ende, dør de!

Jeg vil gerne gentage mig selv: Jeg tror ikke, at den kost vi spiser, er det der slår os ihjel – det er stress der får kosten til det!

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Diæt og lykke er ikke det samme som croissant og kaffe

Hjemme hos os er vi altid igang med en eller anden diæt. Der er ikke nogen af os der er overvægtige. Min yngste datter er vegetar, men det er af miljø- og dyrevelfærdsårsager. På Body-sds uddannelsen fastede vi og holdt et kors op foran os, hvis vi så en kop kaffe og en croissant – den direkte vej til helvede! Nu til dags er det himmelsk.

Når vi lever på div. diæter er det bl.a. fordi jeg undersøger på egen krop, hvad det gør ved mig. Stenalderkost, LCHF, Low FODMAP o.lign. er interessant at prøve. Hvad gør det ved fordøjelsen, ved energien, tankevirksomheden, huden osv. osv. En ting er sikkert: Det gør os ikke lykkeligere.

Svend Brinkmann påpeger, at vi hele tiden er utilfredse og hellere vil være en bedre udgave af os selv. Derfor diæter, træning o.lign. Men det stresser os, hvis vi hele tiden vil have noget andet, end det der er. Det vidste Buddha godt for 2000 år siden.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk