Smerter mellem skulderbladene..

Hvis du føler smerter/ømhed mellem skulderbladene, så er det ikke sikkert at det stammer fra området mellem skuldrene. Det kan stamme fra de nederste nakkehvirvler. Ømheden er en udstråling, som mærkes længere nede, Mange tror at det bare er spændinger mellem skulderbladene, og at det går over – det gør det ikke!

Mærker du ømhed eller smerter, når du rækker armene frem på fx. cykelstyret eller rattet i bilen? Lindrer det, når du tager armene op på hovedet, eller trækker skuldrene tilbage? Snurrer det i fingrene?

Det kan være en diskusprototion. Ikke en prolaps, men et forstadie. En udposning på en disk, der trykker på nerverne til armen.

Det kan ordnes, men du skal vide hvordan!

Kropsterapi og Mindfulness i København

Tankefloden flyder afsted med dig..

Homo Sapiens Sapiens.. det er det du hedder på latin. Det betyder: mennesket der tænker – at det tænker. Det er bare ret sjældent at du gør det – altså tænker, at du tænker.

Du tænker sikkert temmelig meget i løbet af en dag, og måske er du igang med noget, mens du tænker på noget andet. Det er stressende..

Tankerne handler om alt muligt andet end det, der er omkring dig lige nu. Tankerne flyder afsted som en flod og du flyder med i tankefloden. Du bliver ført op og ned i floden fra side til side, og fra overfladen til bunden. Nogen gange stille og roligt og andre gange i voldsomme strømhvirvler og måske vandfald..! Imens er du kommet til at hælde yoghurt i kaffekoppen. Det er ikke mindful!

Prøv om du kan kravle op af floden. Kravl op på flodbredden, sæt dig og se på tankefloden, der hvirvler forbi. Prøv om du kan se tankerne, og hvad det er for nogen tanker. Du kommer nok til at opleve, at du pludselig er midt i floden igen, og så må du kravle op en gang til .. og en til .. osv.

… prøv også at hælde kaffe i kaffekoppen..

Kropsterapi og mindfulness i København

Sproget ødelægger dit liv..

Det er da noget af en påstand, men tænk lige over det.. uden at bruge ord. Vores sprogcenter er en fremragende værktøjskasse når vi skal kommunikere med omverdenen, eller forklare noget for os selv eller andre.

Når du forklarer noget, så kommer du det i arkivkasser i hjernen og dermed er bolden lagt død. Nysgerrigheden er væk, og tankerne kører løs med nye emner. Du mærker ikke efter, hvordan oplevelsen føles, og hvad den gør i kroppen – du prøver febrilsk at forklare, og samtidig undgå at mærke, for det er nok ikke rart! Min påstand er, at vi alle engang har kunnet mærke jordskælv og tsunamier, men så begyndte vi at tænke og forklare …

Værktøjskassen, sprogcentret er ikke særlig stort, men det har sandsynligvis overtaget styringen med dit liv. Alt skal forklares. Der skal helst ikke være for meget, der virker for fremmed for dig, for det skaber utryghed.

Du bruger sproget når du får en selvkritisk tanke, fx: “Hvorfor er jeg sådan en idiot?” Derefter går tankemønsteret ud på at forklare hvorfor du er sådan en idiot: “Nåh ja, det er fordi jeg aldrig kan finde ud af at…!” osv.

I virkeligheden prøver du at afvikle den negative tanke med en negativ tanke. Interessant… ik’?

Vi har alle sammen svært ved bare at registrere handlinger, oplevelser og reaktioner i os selv, som de er. Og ovenikøbet registrere dem med nysgerrighed og interesse.

Prøv at registrere dine tanker (hvad er det for en slags tanke jeg har nu..?) – uden at vurdere dem, men bare sådan – nysgerrigt..

Verdens bedste guidede  meditationer med Mark Williams:

Deeper Mindfulness: The New Way to Rediscover Calm in a Chaotic World

Kropsterapi og Mindfulness København

Sproget ødelægger dit liv

Det er da noget af en påstand, men tænk lige over det.. uden at bruge ord. Vores sprogcenter er en fremragende værktøjskasse når vi skal kommunikere med omverdenen, eller forklare noget for os selv eller andre.

Når vi forklarer noget, så kommer vi det på hylder og i kasser i hjernen og dermed er bolden lagt død. Nysgerrigheden er væk.

Værktøjskassen, sprogcentret er ikke særlig stort, men det har sandsynligvis overtaget styringen med dit liv. Alt skal forklares. Der skal helst ikke være noget der virker for fremmed for os, for det skaber utryghed.

Du bruger sproget når du får en selvkritisk tanke, fx: “Hvorfor er jeg sådan en idiot?” Derefter går tankemønsteret ud på at forklare hvorfor du er en idiot: “Nåh, det er fordi jeg aldrig kan finde ud af at…!” osv.

I virkeligheden prøver du at forklare ved at afvikle den negative tanke med en negativ tanke. Interessant… ik’?

Vi har alle sammen svært ved bare at registrere handlinger, oplevelser og reaktionerne i os selv, som de er. Og ovenikøbet registrere dem med nysgerrighed og interesse.

Prøv at registrere dine tanker (hvad er det for en slags tanke jeg har nu..?) – uden at vurdere dem, men bare sådan – nysgerrigt..

Verdens bedste guidede  meditationer med Mark Williams:

Deeper Mindfulness: The New Way to Rediscover Calm in a Chaotic World

Kropsterapi og Mindfulness København

Du kravler gennem ørkenen..

Dine følelser skabes i maven, og de skabes af sanseindtryk – især billeder. Billeder er ikke andet end reflekteret lys, der rammer synsnerven. I hjernen bliver “det reflekterede lys” (altså det vi ser), lagt på hylde sammen med alle de ting, der ligner det billede vi har på nethinden lige nu.  Genkendelse skaber nemlig ro og ligevægt.

Tænk bare på et fatamorgana: Du kravler gennem ørkenen (jævnligt..? Nok ikke!), og er ved at dø af tørst. Du ser en oase med palmer og dermed vand. Straks kommer der en følelse af glæde fordi du nu ved, at du ikke skal dø af tørst…. Men: det er bare lys! Lys der reflekteres til hylden i din hjerne, hvor oplevelserne med  andre gode glas vand (!) ligger gemt.

Billeder kan skabe ro og du søger efter dem ved fx. at tage på ferie der hvor du plejer. På feriestedet er alt genkendeligt og minder dig om tidligere gode ferier.

Andre billeder skaber uro, måske fordi de ligner noget dårligt – måske noget du har oplevet på arbejdspladsen eller i hjemmet i en stresset hverdag.

Hvis du kan lære at se det, der er (billeder er bare lys, der bliver reflekteret til dit øje), og ikke lade dig rive med af de følelser som lyset skaber, så vil du kunne handle eftertænksomt, velovervejet, rationelt osv. Du vil frigøre tid til at tænke, og du vil ikke gøre eller sige noget, du senere vil fortryde.

Kropsterapi og Mindfulness København

Hvordan går det med din grå substans?

En kollega har fået en klient med Parkinsons sygdom. Han spurgte om råd til, hvordan man kan behandle denne kroniske nervesygdom.

Jeg er efterhånden tilbøjelig til at svare: meditation til de fleste sygdomme. Jeg ved godt at så enkel er verden ikke, men:

Det har vist sig, at det jeg kalder “almindelig ombygning af hjernen” (læs: meditation), har givet fantastiske resultater på mange lidelser. Når du mediterer, lukker du ned for de dagligdags hjerneaktiviteter (arbejde, planlægning, selvkritik, fordømmelser osv.), og flytter ind i de områder af hjernen, der er opbygget af “grå substans”.

Grå substans er kendetegnet ved, i modsætning til den hvide substans, at indholde både nervecellelegemer og nervecelleudløbere. Hvid substans har kun udløbere. Når aktiviteten øges (aktiviteten kan ses som øget blodgennemstrømning) i den grå substans, så styrkes substansen. Der bliver simpelthen bygget flere celler.

Meditation har vist sig effektivt på mange områder bl.a. restitution, immunforsvar, visse psykiske lidelser, og det er kun begyndelsen. Der bliver forsket intenst på området. På spørgsmålet om hvorvidt man kan dæmpe/fjerne symptomer på div. nervesygdomme bl.a. Parkinsons, vil stadig være: meditation!

Læs et eksempel her:

Changing the Brain – Can Mindfulness Ease the Symptoms of Parkinson’s Disease?

Er du sur?

Var der en eller anden stodder der fik dig helt op i det røde felt? 

 

Når du bliver hvirvlet rundt i situationer, hvor du ikke alene kan kontrollere det der sker, så er du ikke centrum i din egen verden. Det kan være i trafikken, eller på arbejdet, hvor du bliver overdænget med opgaver, eller kæresten som bare ikke fulgte en aftale. Du havde lige tjek på din verden et øjeblik, og så kom der en kæp i hjulet.

Ingen kan give dig nogen følelser uden din egen tilladelse. Med andre ord: Det er dig der har ansvaret for dit humør! Det kan være, at der er sket alt muligt åndsvagt, men det er dig alene, der udløser vreden – eller lader være med at udløse vreden, for hvad hjælper det?

Du bliver kun sur med en hensigt – din egen. Det er kun dig selv der har glæde af at du bliver sur. Nu er det jo sådan, at verdens udvikling ikke har glæde af at der går en sur stodder rundt. Men det hjælper måske dig?

Vreden gør at du bringer dig selv centrum i dit univers igen.

Der er bare også andre måder at finde tilbage til sit center på … 

Han lyser af overskud! Gør du også?

Jeg sad forleden i hyggeligt selskab, da en person fortalte om en af sine bekendte: “Han har lige været igennem en traumatisk oplevelse, og alligevel står han der, og lyser af overskud”. 

Det fik mig til at tænke over, hvad det er, der gør det muligt at have overskud.

Kan du være tilstede med fuld opmærksomhed, ro og overskud, hvis du har hovedet fuld af bekymringer og ærgelser? Nej – vel… Ovennævnte person have haft bekymringer ovenpå en traumatisk oplevelse.

Med andre ord: Denne bekendte med det store overskud er simpelthen tilstede… i nuet.. eller i dette øjeblik. Hans hoved er ikke fyldt med tanker om fortid (ærgelser) og fremtid (bekymringer). Han har lukket værktøjskassen! .. Jeg skal prøve at forklare:

Måske er han så langt, at han har erkendt at: tanker findes ikke! .. Tanker er mentale konstruktioner, der dukker op i dit hoved og som, for manges vedkommende ødelægger deres liv.

Tanker er et værktøj til kommunikation, planlægning, ideer o.a. Men ligesom at det ikke er en god ide at tro, at hvis du bare åbner værktøjskassen og hælder altsammen ud over mursten og brædder, så vil huset bygge sig selv, så er det heller ikke en god ide at hælde tankerne ud over det hele og lade dem forme dit liv.. Du skal selv være kaptajn i dit hoved, ellers så begynder hovedet selv at løbe afsted, og tænke – nogen gange helt ude af kontrol.

Du skal være klar over at du tænker, og du skal også være klar over hvad du tænker. Når du er det, vil du lyse af overskud!

Sorg og Krise ..

Line Bundgård fra Sorg og Krise, har i flere omgange anbefalet mig til sine klienter, og det har givet mig mulighed for at behandle mennesker i dyb krise. Mennesker der har mistet deres ægtefælle eller nære pårørende, og som står med børn der skal have en dagligdag, et hus der måske skal sælges og samtidig selv have en fornemmelse af at livet skal gå videre.

Som kropsterapeut er jeg ikke psykolog og kan ikke arbejde med disse menneskers følelser, men det jeg kan mærke når de kommer her i klinikken er, at de er i en tankemæssig og fysisk overlevelses-modus, som får dem til at virke kampberedte. Kroppen er blevet en maskine der bare skal fungere og tankevirksomheden kører på meget højt omdrejningsniveau.

Nogen kommer faktisk med en bevidsthed om at de ikke kan mærke deres egen krop, andre mener, at de har fin kontakt til den.

Min oplevelse er, at de ikke mærker deres krop og specielt deres vejrtrækning – også selvom de selv mener det. Vejrtrækningen er nøglen til at komme ned i kroppen igen og mærke den for alvor. De kommer på min briks og vi visualiserer sammen en indåndings-vej ned i kroppen. Herefter går jeg igang med en meget dybgående massage og ledfrigørelse, samtidig med at jeg beder dem holde fokus på vejrtrækning og bestemte områder i kroppen.

Under behandlingen kommer der pludselig indånding helt ned bækkenet og i benene, og kroppen begynder at summe og prikke.

Det er en kæmpe befrielse for dem! Det er som om hele rustningen falder af, og som om de mærker at verden ikke falder sammen, når de giver slip på muskulaturen.

Tak til Line 

Du arbejder sgu da ikke hurtigt nok – for pokker..

Mark Twain sagde, “Jeg har haft mange bekymringer, men det er de færreste af dem, der er blevet til noget”.

I vores del af verden er vi meget optaget af, hvordan vores hjerner kan komme til at arbejde hurtigere og mere effektivt. Det kan hjernen kun, hvis du sætter din hjerneaktivitet ned. Det er den eneste måde, hvorpå du kan opnå en “flow tilstand” – en tilstand, hvor du kommer til stede, og oplever det, der er – lige nu, i stedet for at bekymre dig om noget, der ikke er der endnu.

“Jeg oplever sgu’ da det, der er lige nu. Det gør jeg altid!?” vil du måske sige, men hvis du tænker over det, så er dine tanker altid beskæftiget med noget andet end det, der er lige nu. Hjernen har det med at beskæftige sig med i går, i morgen, om lidt, lige før, osv. osv.

Richard Davidson, der er forsker i neuroplasticitet, hjernens evne til at ændre sig,  har “set” ind i tibetanske munkes hjerner. Munkene mediterer og har en ekstrem høj grad af empati, de har en fantastisk evne til at mærke, hvordan andre mennesker har det.

Munkene sætter hjernens tempo ned ved hjælp af meditation. De lukker stille og roligt ned for centre i hjernen, der handler om dem selv: Den indre kritiker, alle de vurderende tanker, tanker om hvem de selv er, hvad de kan o.lign.

Det, der er tilbage, er sanserne, der oplever det, der er omkring dem: lyde, lugte, synsindtryk, mavefornemmelsen, intuition, andre mennesker o.lign.

Her i Vesten sætter vi hjernens tempo op for at kunne producere mere, skabe vækst og få børn til at lære at læse tidligere og hurtigere osv., men med bl.a. stress, angst og depression som konsekvenser.

Kan det tilmed være sådan i vores del af verden, at vi mister vores empati? At vi bliver mere og mere følelsesløse?

Oplev Richard Davidson her: