Prøv lige det her: Stå oprejst, afslappet og lad hovedet balancere på skuldrene. Åben munden på vid gab. Hovedet vipper måske lidt bagover. Læg så mærke til at kroppen måske svajer lidt fremad… Du kan også eksperimentere med at lave over-/underbid. Måske vipper kroppen frem og tilbage…? Så lidt skal der til at ændre holdningen..
Jeg måtte lige tabe kæben og læse det her et par gange: Et tysk studie viser at hvis man har problemer med kæben/kæbeledet (Temporomandibulare led), så kan det have en indvirkning på bækkenets evne til at bevæge sig frit. Det går ud over holdningen.
Du kan selv tænke videre: Hvis du har tendens til at spænde kæben, bide tænder, eller måske ikke være i stand til at åbne munden særlig meget, så kan det måske gå ud over bækkenets bevægelse, holdningen og måden du går på.
Kroppen overrasker igen!
Kropsterapeut København