Hjemme hos os er vi altid igang med en eller anden diæt. Der er ikke nogen af os der er overvægtige. Min yngste datter er vegetar, men det er af miljø- og dyrevelfærdsårsager. På Body-sds uddannelsen fastede vi og holdt et kors op foran os, hvis vi så en kop kaffe og en croissant – den direkte vej til helvede! Nu til dags er det himmelsk.

Når vi lever på div. diæter er det bl.a. fordi jeg undersøger på egen krop, hvad det gør ved mig. Stenalderkost, LCHF, Low FODMAP o.lign. er interessant at prøve. Hvad gør det ved fordøjelsen, ved energien, tankevirksomheden, huden osv. osv. En ting er sikkert: Det gør os ikke lykkeligere.

Svend Brinkmann påpeger, at vi hele tiden er utilfredse og hellere vil være en bedre udgave af os selv. Derfor diæter, træning o.lign. Men det stresser os, hvis vi hele tiden vil have noget andet, end det der er. Det vidste Buddha godt for 2000 år siden.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk