Du falder sammen på kontoret. Skuldrene og hovedet kommer frem med årene, og det samme sker til træning. Se bare på “veltrænede” personers holdning; de har ofte en rundet øvre ryg og hovedet lidt for langt fremme.
Når dine muskler omkring skulderen er blevet for lange bagpå og for korte foran, så ændrer du din holdning. Brystkassen trækker sig sammen foran. Hovedet og skuldrene kommer for langt frem, og dermed øges belastningen på din krop.
Dit hoved vejer 6-7 kg. Hvis dit hoved sidder bare fem cm. for langt fremme, så svarer det til at vægten på nakken og ryggen (tænk vægtstangsprincip) øges med ca. ti kilo! Når du er ude og løbe, så lander du med 2,5 gange din kropsvægt ved hvert skridt.
Hvis dit hoved sidder bare fem cm. for langt fremme på løbeturen, så er der virkelig lagt op til belastning på nakken og ryggen!
Kropsterapi og Mindfulness København
www.christianwinding.dk