Du løber jævnligt og kan ikke undvære det. Men i under løbeturen får du mere og mere ondt i balden, og måske også ned i benet. Det gentager sig. Hver gang du starter en tur, så går det godt men efter kort tid, har du balladen igen. Måske må du endda stoppe og gå hjem.
Piriformis er en lille irriterende muskel, der sidder på Korsbenet og går på tværs over til Trochanter (lårbenets øverste knold. Trochanter kan du mærke på siden af benet 10-12 cm under hofteskålens højeste kant).
Hvis du er for svag i hasemusklerne og balderne, så må den lille irriterende tage over. Den kommer på overarbejde og lige bag ved den, sidder Iskias-nerven. Når Piriformis spænder op, så trykker den på Iskias. Piriformis-syndrom.
Prøv at sætte dig på en stol. Læg det ene ben over knæet på det andet, sådan at anklen hviler på knæet. Hvis det hvilende underben ikke ligger – som minimum – parallelt med gulvet, så er Piriformis – den møgirriterende… (bip) – for stram. Det kan ordnes!
Kropsterapi og Mindfulness København
www.christianwinding.dk