Skader på kroppen findes altid på et sted, hvor der også er en meridianbane. Eksempel: En forstuvet fod har smerter og hævelse siddende på Galdeblæremeridianen, og jeg vil derfor bl.a. behandle langs denne.

Meridianerne kendes fra den kinesiske medicin og dermed også akupunkturen. Et typisk eksempel i min klinik er smerter i lænden, Ischias o.lign. Netop lænd og balder har bl.a. Galde- og Blæremeridianen som gennemgående meridianer, og jeg vil derfor ikke kun behandle på steder, som er selve symptomområdet, men derimod også langs meridianbanerne.

Et andet eksempel er søstermeridianerne Lunge og Tyktarm. Hvis en klient har tilbagevendende forkølelser eller luftvejssymptomer, vil jeg også spørge ind til en evt. ustabil fordøjelse – og omvendt.

Dybgående massage langs meridianerne er ikke altid behagelig, men har stor effekt.

Kropsterapi København