Hvor sundt kan det være?
Det kan godt være at speltmødrene, vegetarene og alle de andre gør hvad de kan for at leve sundt. Når de samtidig løber marathon, triathlon og bokser, så må det vel være det bedste de kan gøre for sig selv.. eller hva’? Det ligner en opdateret udgave af reformationens tankegods.
Måltiddet og det at tilberede måltiddet kræver det som ordet indebærer; tid. Det består af hengivenhed til råvarene, til kemien i tilberedningen og til hinanden ved bordet. Det er kultur! Den samme kultur, som vi elsker når vi er i Frankrig, Italien og andre lande sydpå om sommeren, men som de fleste ikke selv forstår at nyde.
Hvor stammer det fra?
I Babettes Gæstebud kommer flygtningen, Babette Hersant til en fiskerlandsby ved den jyske vestkyst. Her lærer hun at tilberede klipfisk og lave grød. Det er nøjsom kost, der er skabt til overlevelse i det hårde liv man fører som fisker eller bonde i Norden. Lige efter Luthers og reformationens anvisning om nøjsom og slidsom levevis.
Men overlevelse handler ikke længere om liv eller død i Danmark. Overlevelse handler kun om penge. Alligevel skinner overlevelseskulturen igennem den dag i dag. “Kineserne kommer, skolebørnene er dummere end de andre” osv. “Vi må hellere skynde os at løbe en tur og indtage en proteinshake, inden vi skal arbejde lidt mere”. Det undrer mig egentlig ikke, at Fødevare- Landbrugs- og Fiskeriministeriet ligner noget med erhverv og vækst. Der er noget asketisk over det. Det ligger ihvertfald ikke sammen med kulturministeriet (- og sjovt nok ikke med Sundhedsministeriet). Det ville ellers være oplagt hvis man ville et paradigmeskifte.
Det ville forskønne vores land og helt sikkert gøre det sundere, hvis vi lærer at leve for at spise, og ikke omvendt.