En af mine venner kom i klinikken med ondt både i knæet og i lænden. Han rører sig ikke nok, og arbejdet kræver at han kører meget i bil. Han lagde sig på maven på min briks, og jeg spændte musklerne på hans forlår af. Ømhederne forsvandt som dug for solen.

“Det er jo magi” sagde han, men jeg kunne fortælle ham at i min kropsterapi-klinik bag Det Kongelige Teater, ser jeg meget, der har en rimelig enkel forklaring. Jeg skal skynde mig at sige, at det er ikke altid at tricket virker, for knæ er virkelig ikke for begyndere.

Her er en forklaring: Når en muskel ikke bliver brugt fuldt ud, så bliver den godt gammeldags “frustreret” og den kan finde på at spænde op. Hvis forlårets muskler spænder, så trækker de i knæskallen, for knæskallen sidder fast indbygget i lårmusklernes sene, som ender under knæet. Hvis knæskallen bliver kørt stramt, eller måske skævt, så gør det ondt!

Samme lårmuskler sidder, i den anden ende, fast forrest på bækkenet. Når lårmusklerne strammer, så får de bækkenet til at tilte forover. Det gør ondt i lænden!

Jeg er kropsterapeut uddannet fra Body-sds, og fra osteopat John Gibbons, Oxford Universitet. Derudover er jeg mindfulnessinstruktør.

Se hjemmeside her: http://www.christianwinding.dk