En kiropraktor sagde engang til mig: “Alle led skal bevæges i alle retninger hver dag”.

Det kan blive lidt af en opgave når vi tager i betragtning at vi har over hundrede led i kroppen. Hvis vi ikke bevæger vores led – ikke kun i alle retninger, men også ud i deres yderpositioner, så vil de mindske deres bevægelighed. Leddene vil indrette sig efter hvad du bruger dem til og blive stive i de områder, hvor du ikke bevæger dem.

Jeg kan kun komme i tanker om sådan noget som yoga, hvor kroppens led bliver bevæget i deres fulde potentiale.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

En stor stime Iskias..?

Det er en hel stime der kommer i øjeblikket. Folk med Iskias-smerter, som næsten humper op ad trappen til min klinik.  Iskias er en nerve, der kommer fra de nederste lændehvirvler og forsyner hele benet med nervesignaler.

Der er ikke altid en bestemt årsag til Iskias-problemer, men ofte er det en lille muskel (Piriformis) i balden, der spasmer (den spænder og vil ikke slappe af), og så klemmer den på Iskias-nerven. Piriformis-musklen skal rotere hoften udad og er vigtig for  gang og løb

Årsager kan være: Dårlig holdning, stillesiddende arbejde og fald/slag på balden eller halebenet. Sportsfolk kommer også forbi med en Iskias der bliver klemt, men sportsfolk er heller ikke altid glade for udstrækning og afspænding efter træning. De har ofte travlt og skal videre her i livet.. (suk).

Hvis ikke problemet skyldes fx. nervebetændelse eller diskusprolaps kan det være forholdsvis enkelt at behandle.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Ondt i øverst i brystmusklen når du løber?

Der kommer mange mennesker hos mig, der krummer i den øvre ryg, har skuldrene langt fremme og/eller har skulderblade, der ikke ligger fladt ind til- men vipper ud fra ryggen. Jeg har skrevet om det før i en anden sammenhæng, men her er en ny:

Den lille brystmuskel (Pectoralis minor) er en lille stram satan, der udover at trække skulderbladet frem og den øverste del ned, også er med til at løfte brystkassen når du trækker vejret. Hvis den er for stram, så kan du mærke det når du bliver forpustet. Det føles nogen gange som om, at det er armen eller skulderen der er noget galt med, men det er altså ikke sikkert.

Når du ligger på ryggen med armene ned langs siderne, så kan du få en til at se om den ene skulder ligger højere end den anden. Det er et af symptomerne.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Hælspore?

Det gør hylende ondt at træde ned på hælen, så derfor gør du nemt situationen endnu værre: Du træder ned på fodballen.

Hvorfor gør det hælsporen værre? Fordi en hælspore i forvejen kommer pga. en overbelastning af svangsenen (Plantaris), og når du går på fodballen så over- overbelaster du netop den sene – samt Achillessenen, som hænger sammen med svangsenen.

Det er sgu’ noget møg!

Men: Det er ret nemt at behandle! 

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Møgvejr!!

“Møgvejr!” .. tænker du måske, men vejret er jo bare som er. Dit forhold til møgvejret, eller dit forhold til den møgtinitus, møgcykel, møgsygdom og alle de møgbilister …  det forhold kan du gøre noget ved…. altså hvis du vil…

Vi mediterer hver tirsdag kl. 17.00 – 18.00, og du må rigtig gerne prøve at være med.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Energien går ned nu..

Det er efterår og vinteren kommer såmænd også. I denne tid trækker meridianbanerne sig sammen og bliver smallere. Energien løber ikke så hurtigt igennem. Bjørnene har fattet det – de går i hi. Vi har ikke fattet det – vi går i fitness og løber videre selvom kroppen måske protesterer. Vi betragter kroppen som en maskine, der bare skal gøre hvad der bliver sagt.

Vores evne til at mærke efter hvad kroppen beder os om er svækket, fordi vi som regel lytter efter vores hoved og ikke vores krop. Dyrene kan mærke jordskælv og vulkanudbrud, og de kan også mærke hvornår det er tid til enten at skrue ned for energien eller drage sydpå. 

Behandling i klinikken kan synkronisere hoved og krop, så det hele passer til årstiden.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Tankemylder?

Er det tankerne der styrer dig, eller er det omvendt?

Kom og find ud af det. I klinikken er der guidede meditationer/Mindfulness for alle der har lyst.

I dag, tirsdag eller alle andre tirsdage kl. 17.00 – 18.00. Tjek adressen på hjemmesiden og giv en lyd, inden du kommer forbi.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Hævede ankler/underben..

En del mennesker kommer i klinikken med hævede ankler/underben. Det er ikke altid ældre mennesker, men derimod er det ofte yngre (som regel kvinder), der er kede af problemet og helst skjuler benene med bukser.

Det kan skyldes flere ting. Fx. et dårligt tilbageløb, hvor veneblodet ikke kommer nemt op til hjerte/lunger igen. Det kan skabe et højere blodtryk i underbene, og for at kompensere for trykket i blodkarrene, vil kroppen pumpe væske ud i vævet omkring de belastede kar – deraf hævelse. Man kan ikke afskrive en arvelig faktor, og så er der ikke så meget at gøre.

Træning vil som regel afhjælpe og over tid skabe bedre gennemstrømning. Derudover kan et nedsat saltforbrug også gøre noget. Proteinindtaget skal være højt nok, da en medvirkende faktor, proteinet Albumin er med til at føre stoffer rundt i kroppen. Behandling i klinikken fjerner en del væske, men det kan godt komme igen.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Forstrækninger kan ødelægge din træning

På løbeturen eller til træning fik du måske en forstrækning i hasen eller et andet sted. Du vil selvfølgelig gerne af med skaden så hurtigt som muligt. Du finder et sted hvor du kan strække det skadede område. LAD VÆRE MED DET – du gør det bare værre!!

De første 24 timer skal du holde det helt i ro. Der kommer hævelse og inflammation, som er til for at reparere skaden. Is på flere gange i døgnet. Hvis det er muligt, så bind noget stramt omkring for at mindske hævelsen.

Efter 24 timer er det en god ide at få området masseret og udspændt passivt for at få hævelsen væk. Behandlingen er med passiv kontraktion og extension (behandleren bevæger det skadede område – ikke dig) og muskulaturen skal behandles både på tværs og på langs af muskelfibrene.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk