Smerter i lænden og balden..

Der kommer efterhånden flere og flere i min klinik, der har ondt i lænden/balden med smerter fra Iskias.

Fra 40 – 50 års alderen, vil alle menneskers røntgenbilleder afsløre lettere degeneration af de nederste lændehvirvler og bruskskiverne imellem dem. Det vil i sig selv udløse træthedsfornemmelser/smerter i lænden, og det kan afhjælpes med afspænding af muskulaturen omkring. 

Der er også mange der oplever smerter i lænd/balde efter træning, yoga, fitness o.lign. Det kan være fordi et ryk, eller hurtigt løft med benet får S/I leddet (der hvor hofteskålen sidder fast på korsbenet) til at forskubbe sig. Det kan også være fordi at en, eller flere af glutealerne (baldemusklerne) spænder op og låser. Det kan skabe tryk på Iskias-nerven.

Det hele kan klares med afspænding og blide stræk. Musklen har en normal “tonus”, dvs. et sted hvor den ikke er spændt, men heller ikke strukket. Med alderen vil din musklers tonus ændres og blive mere sammentrukket – medmindre at du gør noget!

Det eneste en muskel kan, er at trække sig sammen.  Du må selv strække den den modsatte vej – eller få en behandler til at gøre det.

Kropsterapi og Mindfulness København

Mindfulnesskursus d. 26. januar

Det er nemt at trække vejret, du gør det hele tiden. Det var det første du gjorde, da du blev født, og det sidste du gør når du tager herfra. Børn trækker vejret naturligt og helt ned i maven. Hver udånding får kroppen til at slappe lidt mere af. Børn er som regel mere afspændte end voksne.

I løbet af den tid du lever, vil du sandsynligvis have oplevet, at vejrtrækningen har flyttet sig op i brystkassen, og maven er bare noget du trækker ind og holder på plads. Når vejrtrækningen ikke får spændt maven og kroppen af, kan du ikke mærke de små nuancer og skift der hele tiden er i kropslige fornemmelser. Min påstand er at du derfor ikke kan mærke de små signaler, der lægger op til kommende skader, før signalerne er blevet så kraftige, at det er for sent.

Kom og lær at trække vejret naturligt og på en måde, der kan gøre, at du mærker hvad der sker i og omkring dig. Lad vejrtrækningen blive det, der får dig til at være bedre tilstede i det du gør.

Mindfulnesskursus starter d. 26. januar kl. 17.00 – 19.30 og otte tirsdage frem. Info og tilmelding via hjemmesiden www.christianwinding.dk

Kropsterapi og Mindfulness København

Nye priser på lagkage:

Som alle ved, er livet ofte lutter – og lidt mindre lagkage. I min klinik tilstræber jeg at genetablere lagkagen, for de mennesker der kommer her. Det er en interessant proces – også for mig selv, men det har sine omkostninger. Derfor:

Fra 1. januar 2016 har jeg fået nye priser.

Behandling koster kr. 650,-

Klippekort (5 stk behandlinger): kr. 2750,-

Pensionister og studerende: 550,-

Pris for Mindfulnesskursus er uændret.

 

Kropsterapi og Mindfulness København

Mindfulnesskursus starter tirsdag d. 26. januar og otte tirsdage frem. Info og tilmelding via hjemmesiden www.christianwinding.dk

Ondt ved skulderbladet?

En del mennesker kommer hos mig og fortæller, at de har ondt under skulderbladet, eller mellem skulderbladet og rygsøjlen. Et meget almindeligt sted at have belastningsskader i ryggen.

Når de også fortæller at de har svært ved at holde ud, at køre på cykel med begge hænder på styret – at det føles “ulideligt”, så kommer mistanken om, at det er noget helt andet. 

De fortæller at det lindrer at trække skuldre og arme tilbage. 

Mistanken falder så på, at det er et problem ved 7. -8. nakkehvirvel (vi har da ikke otte nakkehvirvler? Nej, men nerven under 7. hvirvel er den 8. nerve.).

Hvis du kan genkende symptomerne, skal der gøres noget nu!

Kropsterapi og Mindfulness København

Mindfulnesskursus starter tirsdag d. 26. januar kl. 17.00 – 19.30 og otte tirsdage frem. Info og tilmelding via hjemmesiden www.christianwinding.dk

Ondt ved skulderbladet?

 

En del mennesker kommer hos mig og fortæller, at de har ondt under skulderbladet, eller mellem skulderbladet og rygsøjlen. Et meget almindeligt sted at have belastningsskader i ryggen.

Når de også fortæller at de har svært ved at holde ud, at køre på cykel med begge hænder på styret – at det føles “ulideligt”, så kommer mistanken om, at det er noget helt andet. 

De fortæller at det lindrer at trække skuldre og arme tilbage. 

Mistanken falder så på, at det er et problem ved 7. -8. nakkehvirvel (vi har da ikke otte nakkehvirvler? Nej, men nerven under 7. hvirvel er den 8. nerve.).

Hvis du kan genkende symptomerne, skal der gøres noget nu!

Kropsterapi og Mindfulness København

Mindfulnesskursus starter tirsdag d. 26. januar kl. 17.00 – 19.30 og otte tirsdage frem. Info og tilmelding via hjemmesiden www.christianwinding.dk

Smerter i kroppen kan opstå fordi du forventer dem. 

En undersøgelse viste, at europæere rapporterer om flere smerter i armene ved manuelt arbejde, end arbejdere i Østen, fx. Indien.

Forventninger om smerter kan være kulturelt bestemt. Jeg tænker at der i vores del af verden, er en sund kultur for at man ikke skal finde sig i hvadsomhelst, og derfor skal man selvfølgelig brokke sig, hvis det gør ondt. 

Kulturen er så udbredt, at selvom arbejdsforhold bliver ændret (bedre ergonomiske hjælpemidler som fx. hæve/sænkeborde), så kommer der nye rapporter om smerter andre steder i bevægeapparatet.

Meget tyder på at når du arbejder med smerter på det mentale plan, kan de enten blive værre eller bedre.

Grundlæggeren af Mindfulness, Jon Kabat Zinn, har arbejdet med smertepatienter i snart 40 år, og resultaterne fra UMASS-hostpitalets smerteklinik viser, at smertepatienter reducerer deres smerter fra 40 – 57% – kun ved hjælp af meditation. Smertereduktionen ved meditation var for flertallets vedkommende større end ved brug af morfin! 

Lær mere om Jon Kabat Zinn her:

 

Mindfulness og kropsterapi København

Mindfulnesskursus starter d. 26. januar 2016 kl. 17.00 og otte tirsdage frem. Info og tilmelding via hjemmesiden www.christianwinding.dk

Er tarmen irriteret?

Jeg var på meditationskursus med to Crohnspatienter.

Crohns, Colitis og i det hele taget irriteret tyktarm, blev i gamle dage sat i forbindelse med “nervøse” personer. Det har lægevidenskaben nu manet i jorden. “Nervøsitet og tarm har intet med hindanden at gøre, fortæller de.

Måske havde de gamle læger alligevel fat i noget.

Det er efterhånden almen viden, at tarmen “tænker” – ikke ord og sætninger, for det er et lille center i hjernen, der står for det. Men nervøsitet, angst, vrede – følelser, mærkes i maven/tarmen.

De to Crohnspatienter fra kurset havde ingen symptomer på deres lidelse, efter at de var begyndt at meditere. På hospitalet fik de at vide, at symptomerne var væk, og at det intet havde med meditationen at gøre. Alligevel fortalte mine to medkursister at meditation er den eneste ændring i livsførelse, de har foretaget sig.

 

Mindfulness og kropsterapi København.

Husk: Mindfulnesskursus starter d. 26. januar 2016 kl. 17.00 og otte tirsdage frem.

Læs mere, og tilmeld dig selv, eller en anden via hjemmesiden www.christianwinding.dk

Om Crohns og meditation:

http://www.brightsideofcrohns.com/2009/06/meditation-and-crohns-disease.html

 

Det er jul, og du mangler en gave..

Jeg har fået trykt gavekort, og de er foreløbig gået som varmt brød. Det er ikke nogen tosset ide, at give en behandling i julegave. 

Der er mange, der snart trænger til at få masseret julen ud af kroppen.

Mange vil gerne lære teknikker til meditation. Det er derfor også muligt at give et gavekort til et meditationskursus..

Kropsterapi og Mindfulness i København

Husk: Der starter Mindfulnesskursus tirsdag d. 26. januar og otte tirsdage frem. Tilmelding via hjemmesiden.

Din mørbrad ligger ikke i køledisken. Den sidder fast på dine ryghvirvler og strækker sig, fra ryggen ved de nederste ribben, ned over bækkenet, og sidder fast på indersiden af låret. Psoas hedder den. Den er ca. så lang som din underarm, og det er den du bruger, når du løfter benet frem foran dig, og drejer foden lidt ud.

Det er den eneste muskel, der forbinder over- og underkrop.

Hvis den er for kort, eller ikke er stærk nok, får du ondt i lænden.

Hvis du er fyldt med negative tanker; vrede, ærgelser, bekymring eller tristhed, så trækker den sig sammen. Følelserne sidder i maven, eller  rettere i tarmen.

Tarmen er en 5-6 m. lang muskel, fyldt med neuroner, og derfor er maven en hjerne. Den tænker ikke ord, men den registrerer følelser.

Når følelserne melder sig, så spænder tarmen op, og det gør naboerne også. En af naboerne er Psoas. 

Derfor kan du få ondt i lænden og i maven, hvis du er vred eller ked af det.

 

Kropsterapi og Mindfulness i København.
Mindfulnesskursus starter tirsdag d. 26. januar 2015, og otte tirsdage frem. Tilmelding via min hjemmeside.

Alle kan trænge ..

Jeg havde ham her på briksen – det var noget med hold i ryggen og Iskias-problemer. Der var vist noget han skulle slæbe.

Der kommer en del stressede mennesker her i klinikken. Nogen af dem er presset på arbejdet, de har noget de skal have nået inden jul. 

Inden du får set sig om, er du ikke selv ovenpå situationen. Når du er stresset, trækker musklerne sig sammen, og så kommer skaderne. 

Husk at der starter Mindfulnesskursus d. 26. januar kl. 17.00 og otte tirsdage frem. 

 

Kropsterapi og Mindfulness i København