Rectus Femoris  (RF) er en muskel, der strækker knæet og bøjer hoften. Det sidste var specielt interessant forleden dag. Jeg havde en crossfitter på briksen som længe har døjet med et bækken der sætter sig skævt – selv efter mange manipulationer hos forskellige behandlere.

Musklen sidder, forneden fast under knæet. For oven sidder den fast foran på hoften, nærmere bestemt på den lille spids som du kan mærke stikke lidt frem på hver side, skråt nedenfor navlen. Musklen kan altså – potentielt – trække i hoften!

Crossfitterens ene RF var usædvanligt stram, og da jeg spændte den af kom der et lettelsens suk fra personen, der med det samme kunne mærke effekten i lænden.

Jeg tænkte taknemmeligt på Ida Rolf (skaberen af Rolfing), der sagde: “Hold op med at følge smerten. Der hvor smerten er, der er problemet ikke!”

Kropsterapi København

http://www.christianwinding.dk

Kropsterapeut udd. v. Body-sds og Mindfulness-instruktør