Rigtig mange har reageret på et indlæg jeg skrev om at sidde på hug. Hvorfor skulle det nu være så sundt?
Jo – nu skal du høre: Når du sidder på hug, så åbner, og mobiliserer du dine fodled og de muskler der har indflydelse på fodens afvikling. Dine stive fødder og fodled kan komme tilbage til noget der minder om din barndoms fødder. Lad os starte fra en ende:
Løbere, med skinnebenssmerter/-betændelse, er ofte meget spændt i Tibialis Posterior, som bl.a. sørger for at svangen bliver holdt oppe. Tib. Post. og den inderste lægmuskel, Soleus bliver afspændt af at du sidder på hug. Tib. Post. kan også være grunden til at mennesker der går på ydersiden af foden, eller har høj svang, har større risiko for fodskader. Og her kommer hugsiddende ind i billedet, for alle disse strukturer bliver spændt af når du sidder på hug. Og når Tib.Post spænder, så vil dens antagonist, Peroneus slippe. Det betyder at risikoen for at vride om på foden øges.
Når du sidder på hug tvinger du både knæ- og hofteled i en lukket “yderstilling” med masser af kompression. I de to led sidder store klaser af lymfeknuder. Det er små pumpestationer der skal tømme kroppen for lymfe (kort fortalt – væske m. affald), og når du rejser dig op fra hug-siddende, så vil de tømte lymfeknuder suge ny lymfe til sig som svampe. Nogen mærker endda fornemmelsen af flow, eller gennemstrømning når de rejser sig igen.

I alle leddene er der brusk, og brusken trækker også væske til sig efter at være trykket sammen.
Det er vigtigt at holde leddenes maksimale bevægelighed ved lige. Når et led ikke når ud i sin yderstilling, så vil det efterhånden miste evnen til at kunne. Med andre ord: du bliver stiv, og stivheden i et led medfører skævheder der fører til overbelastning og slid andre steder i kroppen.

Kropsterapeut Christian Winding – Udd. hos osteopat John Gibbons – Oxford University Sports, og hos Body-sds
Bestil tid til behandling her: http://www.christianwinding.dk