Når du går i panik, så mister du din kreative evne. Når panikken melder sig og du får tunnelsyn, så sker der lidt det samme, som når en antilope prøver at undvige en leopard; Den tager den hurtigste vej – ikke den smukkeste.
Man kan sige at når der er noget du ikke vil, eller noget du “skubber væk fra dig”, så mister du din kreative evne!
En gruppe forsøgspersoner skulle løse en række opgaver, der krævede kreativ tænkning. Halvdelen af gruppen skulle presse nedad på bordpladen med håndfladerne, mens de tænkte over opgaverne. Den anden halvdel skulle presse opad med hænderne under bordpladen.
Dem der pressede opad, kom med de klart mest kreative løsninger. De førte hænderne “ind imod sig selv”, og derfor “tog de imod” opgaven. De andre prøvede at skubbe opgaven væk, fysisk såvel som mentalt.
Kropsterapi og Mindfulness København
www.christianwinding.dk