Endnu en der kom forbi forbi med en tennis albue. Denne gang en skrivebordskriger der, hver dag sidder mange timer foran computeren med en mus. Det er sjældent en tennisspiller der får tennisalbue.
Hvad sker der egentlig når du sidder der med mus og tastatur? Dine arme er fremme foran dig, og dine skulderblade bliver trukket med frem og ud på siderne af kroppen. Der kan de ikke støtte nok. For stor belastning bliver lagt på håndled og albuer. Mange små gentagne bevægelser, er noget af det værste man kan byde kroppen, og netop musen elsker at blive bevæget på den måde.
Med tiden kommer skulderbladene til at sidde forkert (for langt fremme), holdningen bliver værre og så kommer skaderne i albue og håndled. Først som små irritationer, du ikke bemærker, eller gider at gøre noget ved. Men en dag bliver det måske så slemt, at du ikke kan løfte en stegepande uden smerter.
Når jeg fortæller folk, at det kan tage fra et halvt til et helt år at komme af med tennisalbuen, så bliver de lidt stille… De har ventet for længe med at komme hen til mig! Først og fremmest skal skulderbladene på plads…
Kropsterapi og Mindfulness København
www.christianwinding.dk