Vidunderlige mennesker kommer dagligt i min klinik for at få repareret en skulder, en nakke, ryg, spændingshovedpine, knæsmerter o.lign. Stort set alle rejser sig smilende og let fortumlede fra min briks. Ansigterne taler deres eget sprog og er en kilde til enorm glæde, når jeg lukker ned om aftenen.
Mange kommer med udsagn om deres oplevelse hos mig, og det understreger det jeg ser i ansigterne.
Nu lever vi i et land, hvor man ikke skal tro at man er noget, så da en af mine klienter sagde: “Du er jo en troldmand!,” så mistede jeg jordforbindelsen lidt. Måske er der noget om snakken? Måske har jeg magiske hænder?
Nej! Min vidunderlige familie har fået pillet mig ned igen, og det er nok meget godt. Jeg skulle mindes om, hvordan alting i huset bliver skævt eller ødelagt, hvis jeg bygger eller reparerer noget.
Jeg er ikke nogen troldmand, desværre, men når der kommer mennesker hos mig med en skade som andre behandlere i det offentlige system ikke har kunnet ordne, så ser jeg efter noget andet i den krop, der ligger på briksen.
Kroppen er som en cykel; hvis et eger i hjulet er løst eller knækket, så bliver hjulet skævt og andre dele på cyklen bliver overbelastet, og skaderne opstår.
Fremover holder jeg mig tæt på jorden sammen med de andre cykler.